Dag 102: Willersbach -> Rossatz
65 km (5.385 km)
Videre ned ad Donau langs de frodige bredder: Her er abrikos, solsikke, vin og æbler, her er landsbyer med verdensarv-status, her er oldgamle ruiner på skråningerne, her er Donaukammmolch (hvad det så end er, men det har 3 ens bogstaver på række - og så er det godt). Vores cykler har fortjent og fået ny olie i gearkassen som anbefalet efter 5.000 km. Den opmærksomme læser bemærker, at vi støt nærmer os både Wien og Bratislava, så kom endelig med dine hemmelige tips til begge byer nu: vi er som altid fleksible og åbne for alle forslag.