Dag 53: Bourg Saint-Andeol -> Saint-Julien-en-Saint-Alban
68 km (2.711 km)
En grøn dag langs Rhône med masser af spændende broer, borge og bagerier… og pludselig styrtede halvdelen af feltet! Ingen personskade lykkeligvis, men materielt led en cykeltaske, et par solbriller og et telefoncover døden. Vi brugte et par timer på at få styr på resten af stumperne og anskaffe en ny cykeltaske, men måtte nøjes med en nødtørftig reparation med plastikstrips og superlim for i dag. Humøret er højt trods forskrækkelsen - godt hjulpet på vej af de i skrivende stund 28 grader (kl. 20:20), mad i maven og ro i lejren.